Ansvarlig vækst i SEAS-NVE

Energi handler om mere end prisen på kWh. Energi hænger uløseligt sammen med klimapåvirkning, og det stiller krav til både virksomheder og energiselskaber. Det er vi rigtig glade for i SEAS-NVE, for vi har altid opfattet forholdet til vores kunder som et strategisk samarbejde om energien. Vi vil ikke bare levere energi, men også rådgive, optimere og inspirere, hvor vi kan. For klimaets skyld, og fordi det er sund forretning for alle parter.

Mod til at gå forrest

Men selv om det er på energi- og klimaområdet, vores styrke ligger, så handler ansvarlighed i høj grad om at se sin virksomhed i et større perspektiv. Ansvarlighed gælder ikke kun for ens kernekompetence. Som virksomheder skal vi agere balanceret i forhold til både mennesker, miljø og den måde vi driver forretning på.

Ansvarlighed er et grundvilkår – ikke bare for os, men for en masse virksomheder. Derfor er det vigtigt at udveksle holdninger og erfaringer og være i tæt dialog om ansvarlighed.

Konferencen om ansvarlig vækst
Det er baggrunden for, at vi har taget initiativ til konferencen om ansvarlig vækst i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Vi ønsker at sætte fokus på en vigtig tendens – eller nærmere udvikling, der er i fuld gang i danske såvel som udenlandske virksomheder.

Benchmark-test
I naturlig forlængelse af konferencen stiller vi et benchmark-værktøj til rådighed her på sitet. Med det kan du tage temperaturen på din virksomhed og få et fingerpeg om, hvor din virksomhed står i forhold til ansvarlighed.

Benchmark-testen er baseret på resultatet af en stor analyse, vi gennemførte forud for konferencen. Her svarede 250 større danske virksomheder på en række spørgsmål om ansvarlighed, og det er resultaterne af denne analyse, du nu kan få glæde af og benchmarke din virksomhed mod.

Igen handler det for os om at stille spørgsmål, vise tendenser og lægge op til debat og dialog – ikke om at kende alle svar på forhånd.

Se vores benchmark-resultat
Vi har naturligvis også selv været igennem analysen og benchmark-testen. 

Benchmark 

Her kan du se, hvordan SEAS-NVE har scoret som virksomhed i benchmark-testen. Det giver os et godt udgangspunkt for at vurdere på hvilke indsatsområder, vi kan og bør fokusere mere på ansvarlig vækst fremover.

Jesper Hjulmand

 

Har du ikke benchmarket din virksomhed endnu?